Hjem / Shop / Vin / Portvin/Sherry / Vinoquel Vinhos Colheita Port 1992

Vinoquel Vinhos Colheita Port 1992

699,00 kr

Mahognifarvet og med orange toner i kanten af glasset. Duften er himmelsk med nødder, kaffe, marcipan, chokolade og fadnoter, der bare vælter op af glasset. Smagen er sødmefuld, cremet og lang og med en vanvittig flot afslutning, der fylder hele munden.

Denne portvin er tappet i 2022 hvilket betyder vinen har fået i alt 30 års lagring på fade!

Ravfarvet/gylden og med orange toner i kanten af glasset. Fantastisk kompleks og indtagende duft, som får en til konstant at stikke næsen ned i glasset. Her er masser af karamel, nødder, tobak og læder. Naturligvis er vinen sød, men alderen har givet den sin oxiderede og dermed tørrere karakter. Og det er her bag sødmen, at man smager kompleksiteten i en sådan portvin. Ingen overdreven sødme til at skjule alle de fantastiske noter, som vinen har udviklet i de næsten 40 år på fadene.
Og server nu endelig ikke vinen til sukkersøde desserter eller is. Nyd den i stedet til hårde tørre oste, mandler, hasselnødder, valnødder, tørrede figner.

Som Oscar Quevedo selv siger om denne port. ”Sørg for virkelig at nyde vores gamle portvin lavet af mine bedsteforældre. Vi har kun ganske få flasker tilbage”

Druesammensætning: Touriga Franca (40%), Tinta Barroca (32%), Tinta Roriz (16%), Touriga Nacional (10%), Tinto Cão (2%)

Læs mere om producenten her:

Quevedo Wines | Friendology Forever

Fri fragt (til pakkeshop) ved køb over 499,-

Ikke på lager

Varenummer: PORT68 Kategori:
Beskrivelse

Familien Quevedos vingård ligger i den lille by San João da Pesqueira som er midt i hjertet af den smukke Douro-dal. Vingården og markerne har eksisteret gennem flere generationer. Som de fleste små ejere af parceller i Douro, solgte man i starten druerne til de store afskibere. I Quevedos tilfælde solgte de i årtier deres druer til Taylor Port, hvilket jo tydeligt bevidner kvaliteten af druer fra Quevedo.
I den meget varme årgang 1975 ville Taylor i første omgang ikke købe druerne. Derfor måtte Oscar Sr., der stadig var advokat og boede i Viseu (Dão) selv i gang med produktionen. Det blev til 40 fade af port og 40 fade bordvin. Senere på året kom Taylor igen og købte den færdige port. Men arbejdet med selv at producere vine tændte en gnist i Oscar Sr. Derfor flyttede familien fra Viseu og op til den lille landsby, San Jõao de Pesqueira, i Douro-dalen.
I 1983 købte de vingården, Quinta Vale D’Agodinho, som i dag er deres vigtigste mark. Marken er beliggende mellem Quinta da Vargellas og det berømte varetegn, Cachão da Valeira. Det var her båden med nogle af portvinens største personligheder gennem historien, Dona Antónia Ferreira og Baron de Forrester, sank. Historien fortæller, sand eller ej, at Baron de Forrester druknede i den stærke strøm pga. vægten fra guldmønterne i hans lommer. Dona Antónia overlevede, da hendes store kjole holdt hende flydende.
Fra 1991 begyndte Quevedo så at producere vine under eget navn. Et nyt vineri blev bygget og siden er også kældre blevet udvidet i takt med at antallet af flere erhvervede hektar steg. Således høstes der nu fra mere end 100 hektar.
Da Oscar Sr.’s datter, Claudia, blev færdig som ønolog i 1999, overtog hun straks ansvaret for produktionen af Quevedos bord- og portvine. Senere kom Oscar Jr. til familiefirmaet og han har siden været ansigtet udadtil mht. marketing, rejser, besøg osv. Succesen har været overvældende, og i dag eksporterer Quevedo til hele verden.

Læs mere om producenten her:

Quevedo Wines | Friendology Forever

Yderligere information
Indhold

75 cl.

Alkohol

19.5%

Årgang

1992

Drue

Tinta Barroca

,

Tinta Cãu

,

Tinta Roriz

,

Touriga Franca

,

Touriga Nacional

Land

Portugal

Underområde

Douro

Producent

Quevedo

Dyrkning

Konventionel

Anmeldelser (0)

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Vinoquel Vinhos Colheita Port 1992”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *