Hjem / Shop / Spiritus / Old St. Croix Family Reserve

Old St. Croix Family Reserve

595,00 kr

Smagsnoter:

Aroma: Som det første kandiseret frugt efterfulgt af en
kraftfuld note af lyst læder og kardemomme

Smag: Mørke krydderier og et strejf af røg. Syltet
appelsinskal og umami

Eftersmag: Citron- og vaniljecreme med et drys kanel

Farve: Rødguld

Fri fragt (til pakkeshop) ved køb over 499,-

På lager

Varenummer: srom524 Kategorier: , ,
Beskrivelse

Old St. Croix Family Reserve

Smagsnoter:

Aroma: Som det første kandiseret frugt efterfulgt af en
kraftfuld note af lyst læder og kardemomme

Smag: Mørke krydderier og et strejf af røg. Syltet
appelsinskal og umami

Eftersmag: Citron- og vaniljecreme med et drys kanel

Farve: Rødguld

ET FAMILIEBLEND.
SKABT TIL AT BLIVE DELT.

Old St. Croix Family Reserve blev første gang skabt i 2015
til et stort Riise-slægtsmøde – en privat familiebegivenhed,
som afholdes hvert femte år. Blendet var oprindeligt
forbeholdt efterkommere af Albert Heinrich Riise, men er
i dag tilgængeligt for alle, der ønsker at smage historien
og blive en del af den.
Dette ultra-premium blend er sammensat af nøje udvalgte
fade fra anerkendte destillerier i Vestindien og Centralamerika.
Family Reserve tappes i små batches på maks. 2.000
nummererede flasker og byder på en karakterfuld smagsprofil
med mørke krydderier og et strejf af røg. Family Reserve er
en hyldest til arv, håndværk og fællesskab – og vinder af guld
ved ISW i 2018. Hver flaske rummer ikke bare smag – men
fortællingen om de bånd, der binder os sammen.

Om Producenten

Old St. Croix – En hyldest til fortiden, skabt til fremtiden

Med navneskiftet fra A.H. Riise til Old St. Croix tager vi ét skridt tilbage – for at tage to frem. Med navnet genopliver vi den oprindelige vision, der drev Albert Heinrich Riise, da han for mere end 150 år siden gjorde dansk-vestindisk rom kendt langt ud over øernes grænser.

Fra apoteker til rompionér
Historien begynder i 1838, hvor den danske apoteker slog dørene op til sit apotek på Skt. Thomas. Her fremstillede han medicin og apotekervarer – ofte med alkohol, baseret på regionens rigelige sukkerrør. Ét af hans produkter var Bay Rum, et håreliksir destilleret på dobbelt-destilleret spiritus. Riise, som var både nysgerrig og virkelysten, begyndte snart at eksperimentere med spiritus. Råvarerne fandt han nærmest i baghaven, på naboøen St. Croix.

St. Croix – The Garden of the West Indies
St. Croix blev opdaget af Columbus på hans anden rejse og var i 1700-tallet kendt for sin frodighed og massive sukkerrørsproduktion. På et tidspunkt lå der over 200 sukkermøller på øen, og man talte om “St. Croix-rom” som noget ganske særligt. I slutningen af 1800-tallet nævnes St. Croix-rom i opskrifter og cocktailbøger – og øen fik endda sin egen signaturdrink: St. Croix Rum Fix.

Et stærkt varemærke bliver født

Den driftige apoteker fik i stigende grad succes med sin rom. Fra at sælge den lokalt på de vestindiske øer og hjemme i Danmark, begyndte han at eksportere til Europa og USA. Til det formål havde han bruge for et godt internationalt navn, som sender de rigtige signaler til nye forbrugere. Et navn, der lover en god oplevelse og giver associationer til varme, eventyr, sukkerrør og romtradition. Sådan blev navnet Old St. Croix født.

Gennembrud i Chicago

I en tid før internet og moderne logistik var det en langsom proces at etablere sig på nye markeder. Men verdensudstillinger var datidens scene for innovation. Efter deltagelse på Den Store Nordiske Udstilling i 1888 kom det internationale gennembrud i 1893 – hvor Old St. Croix Rum Brand vandt guldmedalje på Verdensudstillingen i Chicago.

Enjoix Old St. Croix

Efter salget af De Vestindiske Øer i 1917 fortsatte Old St. Croix med at vokse i USA. En annonce fra 1934 kalder den landets hurtigst sælgende rom – med guldmedaljen fra 1893 og Riises signatur som kvalitetsstempel. Markedsføringen er frisk og banebrydende. Under whiskey-manglen i USA foreslår man forbrugerne at prøve Old St. Croix i en Old Fashioned. Old St. Croix er blandt de første til at bruge pirater i markedsføringen, og en humoristisk annonce fra 1970’erne gør det klart at Croix udtales ”Croy” som i ”Enjoy”.

Et nyt kapitel – med rødder i historien

I 2010 vender A.H. Riise-brandet hjem til Danmark og Nordeuropa. I 2021 genintroduceres “Old St. Croix” i Non Plus Ultra-kollektionen som en hyldest til Riises internationale vision. Og i 2025 tager vi det fulde skridt: et officielt navneskifte og lanceringen af Old St. Croix Legacy – en limited edition inspireret af det oprindelige design.

Med Old St. Croix skriver vi ikke bare historie. Vi tager afsæt i den – og skaber nye smagsoplevelser for en ny generation af eventyrere.

En smag for enhver lejlighed

Se hele vores udvalg af Old St. Croix her

Læs mere om Old St. Croix her 

Yderligere information
Indhold70 cl.
Alkohol42%
ÅrgangNV
LandDe Vestindiske Øer
ProducentOld St. Croix – Tidligere A. H. Riise
TypeSuperior Spirit Drink Made From Premium Matured Rum
Anmeldelser (0)

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Old St. Croix Family Reserve”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *