Blog

OLD ST. CROIX

Old St. Croix XO Legacy –
en legende vender tilbage!

 

I anledning af et historisk navneskifte lancerer Old St. Croix (tidligere A.H. Riise) en Limited Edition-nyhed: XO Legacy – en moderne fortolkning af det ikoniske Old St. Croix blend, som blev markedsført for første gang for over 150 år siden.

Old St. Croix XO Legacy markerer både en begyndelse og en tilbagevenden. Det er det første produkt under det genfødte Old St. Croix-varemærke – og en hyldest til det originale blend, som den danske apoteker Albert Heinrich Riise introducerede i slutningen af 1800-tallet.

Med sin karakteristiske retro-etiket og smukke flaskedesign spejler XO Legacy den historiske original, men indholdet er skabt til det moderne publikum. Blendet er skabt af dobbeltdestillerede, ekstra lagrede fade fra anerkendte destillerier i Vestindien og Centralamerika. Resultatet er en dyb og afrundet smagsprofil med varme og raffineret karakter.

“Med XO Legacy hylder vi både vores rødder og et stykke unikt dansk spiritushistorie. Det er ikke bare en ny flaske – det er et nyt kapitel i fortællingen om vestindisk håndværk og dansk eventyrlyst,” siger Jonas Nilsson, International Marketing og Brand Manager.

Old St. Croix XO Reserve Legacy er klassificeret som en Superior Spirit Drink. Blendet udgives globalt i et begrænset oplag på 30.000 nummererede flasker. Vejl. Pris: 399 DKK.

Old St. Croix Legacy Reserve XO 42% 70 cl (2025) 399,00 kr På lager
Tilføj til kurv