Warre’s LBV er i lighed med Vintage Port, vin fra et enkelt år, men i modsætning til Vintage Port er Late Bottled Vintage modnet længere på fade, nemlig 4 år. Den ekstra tid, som den således har fået på fad i forhold til en Vintage, gør at den er blødere og mere tilgængelig i en yngre alder. Efter selve fadlagringen lagrer Warre’s LBV yderligere minimum 4 år på flaske efter aftapningen, som foregår uden filtrering og klaring, og først derefter frigives den til salg – det er den oprindelige LBV metode, som i dag adskiller Warre’s LBV fra andre portvinsproducenter, og som har bibragt langt mere kompleksitet og smag.
Gæringsprocessen har varet i 48 timer og er foregået udelukkende ved hjælp af de naturligt forekomne gærceller, og gæringen er stoppet ved at tilsætte 77 % ren druealkohol i forholdet én til fire. Således er en stor del af det naturlige restsukkerindhold bevaret. Den efterfølgende lagring på egetræsfade har fundet sted i Vila Nova de Gaia.
Om producenten
Warre’s blev grundlagt i 1670 som den første britiske portvinsproducent og siden da, har firmaet været pioner og markedsleder indenfor portvin. Man etablerede som de første egne vinkældre i Villa Nova de Gaia, som et tydeligt bevis for, at Warre-familien tidligt erkendte lagringens betydning for kvaliteten af god portvin. Warre’s ejes i dag af Symington-familien, der har beskæftiget sig med portvinshandel uafbrudt gennem 13 generationer. Den daglige ledelse fra Winemaker til øverste direktør varetages af familien, og ingen anden familie ejer så mange ”Premium”-vinmarker i Douro-dalen. Warre’s er eneste portvinshus, der kan skrive ”Kongelig Hofleverandør” på etiketten.
Læs mere om producenten her:
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.