Midt i den smukke vinby Langenlois i Kamptal (Kamp er biflod til Donau) ligger familien Steiningers vinhus. Markerne ligger bagved og højere og højere oppe i højlandet, hvor vinene er bedst. Sammen med naboen har Steiningers lavet et fantastisk vinmuseum med tilhørende hotel, Loisium. I underjordiske gange kan man se de forskellige faser i vinproduktionen. Senior er Karl med hustru Brigitte, og datteren Eva er i fuld gang med at tage sig af det kommercielle. Udover at være meget sympatiske mennesker laver de fremragende Grüner Veltliner og Riesling mv. De røde og de sent høstede er også vanedannende. Stedet er meget kendt for mousserende Sekt, som laves traditionelt på næsten alle de druesorter, som de dyrker.
Seneste nyhed fra en vores bedste producenter, nemlig Weingut Steininger, der er kendt for deres elegante vine og tårnhøje kvalitet. Størstedelen af deres sortiment er domineret af Østrigs hoveddrue Grüner Veltliner, Riesling mm. og udvider nu også med denne lækre Sauvignon Blanc.
Det er en Sauvignon Blanc med en klassisk og kompleks duftpalette af grøn peber, eksotiske frugter og citrus.
Den er utrolig velbalanceret med en saftig, frugtig smag, god syre og en mineralsk struktur, der gør den læskende og velegnet til mad.
Duft: Den har velkendte dufte af eksotiske frugter, citrus og et strejf af grøn peber.
Smag: Vinen har en dejlig frugtig karakter med smag af modne gule frugter med en frisk syre, der giver den en god balance. Den har en frugtig, let krydret og lang eftersmag.
Lagring: Vinen lagres på ståltank for at beholde de friske og elegante noter.
Passer til: Vinen passer til lette retter med fisk, skaldyr og lyst kød og kan sagtens stå alene til en sommerdag på terrassen.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.