Den britiske Master og Wine Tim Atkin har regelmæssigt besøgt Ribera del Duero siden starten af 1990’erne, og siden han for nogle år siden af det lokale Consejo Regulador blev opfordret til at afholde en serie af såkaldte Master Classes for sommelierer, journalister og importører i Storbritannien, er han vel lige nu den person, som har det dybeste kendskab til vinene fra Spaniens førende rødvinsdistrikt.
I efteråret 2021 kom hans 5. rapport som igen kort og godt hedder “Ribera del Duero Top-100”, men reelt er der tale om mere end det. Nemlig et imponerende øjebliksbillede af hierarkiet i Ribera del Duero funderet på smagningen af de senest frigivne vine fra stor set samtlige producenter i distriktet. Denne gang 537 vine fra 148 Bodegaer, og det interessante er, at i alle de 5 år, som rapporten er blevet udarbejdet, er det de samme 3 Bodegaer, som kærligt lægger arm og de 3 topplaceringer, nemlig legenden Vega Sicilia, den nye duks i klassen Dominio de Es og så Peter Sisseck og hans Dominio de Pingus som her i 2019-årgangen havner på 3. pladsen og får disse ord med på vejen:” The latest Pingus release doesn’t quite scale the heights of the 2018 release, but this is still one of the very best wines in the region and Spain for that matter. Aged in older wood – there have been no new barrels since 2012 – it comes from two neighbouring parcels in La Horra (Barroso and San Cristóbal). Spicy, silky and almost delicate on the nose, it’s a deftly wooded, refned red with fligree tannins, raspberry and wild strawberry fruit and understated density and concentration.”
2019 var et varmt og regnfattigt år i Ribera del Duero, hvor Peter Sisseck satsede ved at lade lidt flere drueklaser blive hængende på vinstokkene for at undgå for meget alkohol og for voldsomme tanniner. Han kalkulerede rigtigt. Takket være de meget gamle vinstokke var der (langt nede) netop vandreserver nok og fra den 26. september og den følgende uges tid, plukkede hans høstarbejde smukt og meget homogent modnede druer.
Peter leger lige som mange andre af tidens vinmagere, der er oppe på beatet, med vinifikation af de hele drueklaser, og her i 2019 var det næsten halvdelen af klaserne, hvor stilkene var så smukt modne, at de kom med op i de 2.000 liters franske fade, hvor Pingus kommer til verden. Det har i et par år været slut med nye fade og i stedet anvendes franske 228 liters fade, som er blevet brugt til Flor de Pingus en enkelt gang. I 2018 trådte Peter en lille smule mere på fadbremsen. En del af vinen forblev således oppe i et af de store fade i alle 21 måneder frem mod det endelige sammenstik og aftapningen på flaske uden klaring eller filtrering.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.