Frankrig er historisk set kendt som verdens bedste vinland. Det er samtidig også det største vinland i verden ift. vinproduktion sammen med Italien. De to lande skiftes lidt til at producere mest vin på årlig basis afhængig af hvor godt høstudbyttet har været det givne år. I Frankrig laver vinproducenterne i gennemsnit 6 milliarder flasker vin hvert år og de har været gode til at markedsføre sig som verdens førende vinland.