Rødvin
Det er ikke bare blå druer…
Hver enkelt rødvin har sin egen personlighed, som præges af den enkelte drue og druesammensætning. For at gøre det endnu mere specialiseret, er der ligeledes fokus på garvesyre, balancen, aromaen og klimaets påvirkning af druens karakter. Det betyder dog ikke at 2010 Vin & Velsmag kun sælger til vinkendere og entusiaster.
Rødvin er for alle, og vi sikrer, at vi har en flaske på hylderne som både matcher dine smagspræferencer og din økonomi.
Skal vi tage en snak om Rødvin?
Vi støder tit på, at vinentusiaster og vinkendere kan have svært ved at kommunikere vinen og dens struktur til forbrugere, som ønsker en god vin til en lørdag aften – uden at skulle forholde sig til vinens aroma, struktur eller balancen imellem vinens elementer.
Basics om rødvin
Du har sikkert hørt det før: Rødvin er som oftest fremstillet af blå druer. Vi deler dog de blå druer op i forskellige druesorter, som alle danner grundlag for nogle helt unikke vinfremstillinger.
De mest kendte druesorter i forhold til blå druer og rødvin er Cabernet Sauvignon, Barbera, Merlot og Pinot Noir.
Cabernet Sauvignon er den sjette mest dyrkede drue i Frankrig, men er på trods af dette alligevel en af verdens mest fornemme rødvins-druer. Druesorten er særdeles saftig og solid. Den er taninrig og har en kraftig aroma af solbær, eukalyptus og cedertræ, samt en smuk dyb farve. Den er især kendt fra de franske distrikter Médoc og Garves.
Barbera druesorten er endnu en favorit i forhold til rødvin og rødvinsfremstilling. Den er italiensk, og er samtidig den tredje mest udbredte blå druesort i Italien. Den er som oftest kendetegnet ved en smag og en aroma af frugter såsom sorte kirsebær, hindbær, solbær og blomme. De fleste vine af Barbera har en god balance mellem vinens elementer, og men er samtidig rig på syre (dog ikke garvesyre).
Merlot er en klassiker i det danske sortiment. Vine på Merlot er blødere, og bliver hurtigere drikkemodne end f.eks. dens konkurrent Cabernet Sauvignon. De bedste vine med et fundament af Merlot opnår en aroma af trøffel ved lang tids lagering. Det har gjort, at Merlot nu er i top 5 over de blå druesorter i Italien, men samtidig er elsket i hele verden.
Pinot Noirs smag er først og fremmest feminin. Den består af en let sødme og elegance, men dette gør den hverken tynd eller spinkel. Pinot Noir rygtes for ikke at have en selvstændig smag, samt at vinens smag fremvikles af klimaets påvirkning af druesorten, men man skal dog ikke undervurdere denne lille drue. Med dens lyse farve, lave niveau af garvesyre og animalske aroma har druesorten alligevel gjort sig verdenskendt, især i form af dråber på flasker fra Bourgonge i Frankrig. Pinot Noir er derfor en eftertragtet drue i hele verden.
Hvordan fremstilles rødvin?
Druerne dyrkes, plejes og høstes i efteråret. Det nøjagtige tidspunkt afhænger af druesorten, dens modenhed, vejrets påvirkning samt hvilken type vin man ønsker at fremstille. En regel er dog, at jo mere syre og friskhed producenten ønsker i sin vin, jo tidligere høstes druen.
Efter høst afstilkes druerne. Hos nogle vindyrkere sker dette ved håndkraft, mens processen hos andre producenter er automatiseret. Herefter presses druerne for at frigive druesaften, men skallerne sorteres ikke fra. De blå druers saft er i virkeligheden klart, og den røde farve kommer derfor fra vindruernes skaller. Skaller og saft overføres derfor til gæringstanke i en samlet most.
Gæringsprocessen sker enten ved naturlig proces pga. gæringsceller i mosten, eller ved tilsætningen af dyrkede gæringsceller. Denne proces foregår, til at vinen har opnået den ønskede alkoholprocent, og hele processen foregår under temperatur-kontrollerede forhold.
Efter endt gæring vælger visse producenter at lade mosten hvile og udbløde med drueskaller og kerner, for at opnå en mere taninrig og farverig vin. Såfremt producenten vælger at benytte en hvileperiode, vil man først herefter sie skaller og kerner fra saften.
Herefter gennemgår saften 2. gæring, som også er kendt som malolaktisk gæring. Denne gæring har til formål at omdanne vinens æblesyre til mælkesyre, som gør vinen mere drikkevenlig.
Slutvis hældes vinen på træfade, hvor den kan modne og lagre yderligere. Det er forskelligt hvor længe vinen lagres før den hældes på flasker, men allerede i disse træfade betragtes vinfremstillingen som afsluttet.
Vi kan naturligvis også gøre dig klogere på hvidvin. Læs mere om hvidvin her.